Fra rapporten(2): Provokation

Min bagvedliggende, instinktive hypotese kan – bevidst provokativt – opstilles således:
Biblioteket repræsenterer civilsamfundet, for så vidt som det er det offentliges bidrag til civilsamfundet, og det er civilsamfundets mest fremtrædende fysiske sted.
Biblioteket tages for givet, mens den definerende oplysningsdiskurs er på retur, og ideen om biblioteket (og biblioteksloven) realiseres på meget forskellige måder. Territoriet står åbent for udnyttelse. En af kræfterne er ”det offentlige”, som kan udnytte ikke bare lokaler og personale, men også tradition, image, borgerkontakt, tillid. Det er en kamp mellem civilsamfundet og staten. Risikoen er en afdifferentieringsproces, som langsomt udhuler bibliotekets identitet og troværdighed. Især de svageste brugere vil gradvis miste tillid til biblioteket, holde op med at komme, eller betjene sig selv.