Jeg påstår altså, at folkebiblioteket som indhold, som funktion, som samfundsmæssig kommunikation er en del af civilsamfundet. Og at staten – som “købte” fænomenet i 1920 – bør respektere dette og holde afstand, som man gør fx i forhold til aviserne. Og at det faktisk er (nogle af) bibliotekerne selv, der har ønsket denne gøgeunge, som de kalder den i Jyderup. Enten som positivt tilvalg, eller som alternativ til indskrænkninger eller lukning.
Jeg påstår en hel del mere, se fx under Provokationer. Og jeg mener også, at jeg har oplevet denne civilsamfundskarakter – eller græsrodskultur, eller dyb respekt for brugerne, find selv på bedre navne – i bibliotekers baglokaler.
Har jeg ret?
