BF reagerer – på biblnet

I forgårs, den 22. maj, trådte Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ind i debatten om borgerservice med et forsigtigt, balanceret indlæg på et diskret sted: biblnet.dk, de biblioteksstuderendes debatforum. Her er der nok ikke så mange af hendes medlemmer der kommer til daglig, men på den anden side har BF for nylig engageret sig både i biblnet, hvilket vist nok er meget prisværdigt, og i at få liv i et Studenterforum under BF.
Jeg tror det er første gang hendes navn har været at se på forsiden af Den Fælles Opslagstavle, og antallet af visninger af den pågældende tråd er vokset til 400 fra et i hvert fald noget lavere tal.
Hvor mange svar har hun så fået? Er de gode?
Se selv efter på biblnet.dk
Jeg lurepasser lidt. Jeg venter spændt på det næste nr. af Pressen.
(men jeg ved også, at der er temmelig mange studerende der har lige så travlt med projektopgaver som jeg selv har … )

…status: de første 16 dage

931 “Total views” er det foreløbig blevet til, med en klar top på 329 den 3. maj, et par dage efter at Bibliotekspressen udkom. Hvor mange mennesker de tal står for, er ikke til at sige, men det må i hvert fald være et par hundrede.
Der var gang i debatten i et par dage, særligt under Principper. Kun en enkelt folkebibliotekar meldte ud, klart “på borgerens side” men ikke særlig bekymret for “statsmagtens indtog på biblioteket”.
Jeg håber, at den korrekte adresse i det nye Bibliotekspressen kan bringe flere indlæg fra praksisverdenen. Hvordan ser det ud derude ved skranken?

Tema 1: “I almindelighed”

Velkommen til borgerserviceibiblioteket! Jeg går ud fra, at du er kommet hertil fra Bibliotekspressen.
Det hele starter under Pages i højre side.
Nedenfor har jeg forsøgt at fastlægge tre temaer for en debat. Men som enhver bibliotekar vil vide, kan kategorier blive for snævre. Så lige her er ordet helt frit – klik på Comments.

Tema 2: Principper

Jeg påstår altså, at folkebiblioteket som indhold, som funktion, som samfundsmæssig kommunikation er en del af civilsamfundet. Og at staten – som “købte” fænomenet i 1920 – bør respektere dette og holde afstand, som man gør fx i forhold til aviserne. Og at det faktisk er (nogle af) bibliotekerne selv, der har ønsket denne gøgeunge, som de kalder den i Jyderup. Enten som positivt tilvalg, eller som alternativ til indskrænkninger eller lukning.
Jeg påstår en hel del mere, se fx under Provokationer. Og jeg mener også, at jeg har oplevet denne civilsamfundskarakter – eller græsrodskultur, eller dyb respekt for brugerne, find selv på bedre navne – i bibliotekers baglokaler.
Har jeg ret?

Tema 3: Praksis

Jeg vil gætte på, at mange tænker “ja, det lyder da meget godt, men klap lige hesten … i praksis finder vi jo ud af det.” Jeg har også læst om et sted, der kun havde haft én henvendelse siden nytår.
Hvordan fungerer det i praksis? Er der nogen, der opsamler erfaringerne? Er der erfaringer, ud over den lille historie fra Jyderup, der bekræfter min analyse?
Og er der kommuner, hvor man kun har borgerservice på bibliotekerne?

Tema 4: Visioner

Som bekendt er der mange forskellige fremtidsvisioner for det danske folkebibliotek. Min påstand er, at de fleste af dem så nogenlunde kan fungere sammen – men ikke sammen med borgerservice.
I Bibliotekspressen 4/2007 skrev Pernille Drost fx: “Biblioteket som værested, som kulturelt samlingspunkt, som læringsrum, en spændende, udfordrende og imødekommende institution, er åbenbart ikke det indtryk, vi efterlader os. Og det skal vi tage alvorligt.” Med personale fra skattekontoret? Med pas og kørekort? Med ansøgningsskemaer og klagesager? Det holder jo ikke.
Har jeg ret?